Fra kriminel ris til anerkendende ros
|
Denne historie handler om en 25-årig mand N.N., der har været tilknyttet JobCares udviklingsprojekt JobUpdate med henblik på at afklare hans fremtidig uddannelses - og erhvervstilknytning. N.N. er flergangsafsoner og nu indsat i Sdr. Omme Statsfængsel med en dom på 1 år og 6 måneder for grov narkokriminalitet. N.N. tager et truckkursus på et AMU-Center og han gennemfører kurset uden nogen fejl i en afsluttende prøve. N.N. er meget stolt af sin egen præstation. N.N. begynder i et 4 ugers praktik på et stort engroslager. Hans opgaver i virksomheden er ekspedition - hvor han pakker varer til firmaer. I praktikforløbet får N.N. meget ros for hans arbejde og indsats. Det er sin sag at stable kasser, i mange forskellige størrelser og former. Som N.N. påpeger – det er en fordel, at jeg har leget med LEGO som barn. N.N. trives i praktikken og arbejdsgiveren mener, at N.N. har god fornemmelse af arbejdet. Virksomheden ønsker derfor at ansætte N.N. efter endt praktik. |
![]() (Modelfoto). N.N. er endnu ikke løsladt, men han tager på arbejde hver dag fra fængslet N.N's baggrund N.N. har ikke før gennemført en uddannelse – ud over sin 10. klasse afgangseksamen. N.N. begyndte i en tidlig alder – 13 år gammel - at tage amfetamin, hvor dette forbrug henover årene voksede og blev til et misbrug. N.N. kom dog selv ud af sit misbrug i forbindelse med udredning for ADHD og medicinering med Ritalin. N.N. havde en kriminel omgangskreds og inden indsættelsen ernærede N.N. sig bl.a. ved salg af stoffer. Tilbage til JobUpdate |

