JobUpdate - et udviklingsprojekt

I samarbejde med Statsfængslet Sdr. Omme, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Dansk Metal, 3F, Træ-Industri-Byg, Billund Kommune og lokal virksomhedsnetværk gennemfører JobCare A/S et projekt, hvis formål er at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for fængselsindsatte. Målet er, at indsatte efter endt afsoning har fået optimeret muligheden for at komme i fast arbejde og dermed blive selvforsørgende, samt formindske risikoen for at vende tilbage til kriminalitet.   

JobCares opgave i projektet er at koordinere indsatsen, således at aktiveringstiltagene i fængslet i den sidste del af afsoningsperioden kombineres med praktikforløb i lokalområdets virksomheder. Sideløbende hermed tages kontakt til den indsattes hjemkommune for efter endt afsoning at etablere jobmuligheder.

JobUpdate er med til at sikre, at den løsladte får den vigtige kontakt til arbejdsmarkedet, hvilket er afgørende for den løsladtes fremtid.

Projekt JobUpdate gennemføres for midler, bevilget fra puljen til udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Den første projektperiode "JobUpdate version 1" løb fra d. 01/03-2009 til d. 31/12-2010. "JobUpdate version 2" forløber fra d. 01/01-2011 til  d.31/12-2013.

Rockwoolfonden Forskningsenhed følger og evaluerer af projektet.



Se JobUpdates resultater fra 2011 her

Download JobUpdate informationsfolder