Om JobCare
Om JobCare
JobCare er en privat HR virksomhed, der er specialiseret i at effektivisere og styrke offentlige og private virksomheder via fokus på de menneskelige ressourcer.
Det hele menneske
Vores arbejdsområder spænder fra nedbringelse af sygefravær, organisationsudvikling og coaching af ledere og medarbejdere til afklaring og udvikling af borgere med komplekse problemstillinger. Vi tager altid udgangspunkt i det hele menneske. Ikke kun fordi det er det eneste værdige, men også fordi, det ofte er her, løsningen ligger.
Netop udgangspunktet i det hele menneske er tanken bag konceptet ”Rundbordssamtalen”, som JobCares grundlægger, Betty Pedersen, var med til at udvikle, og som i 1997 blev skrevet ind i sygedagpengeloven. I dag er konceptet bag Rundbordssamtalen en central del af JobCares arbejde.
Solid vækst
JobCare har siden etableringen i 2000 haft en stabil og solid vækst og blev i 2011 udnævnt til Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen med en tredjeplads i regionen. Væksten bygger på viden og erfaring, som er afgørende for JobCare. Vi ansætter kun specialister – fra socialrådgivere og afspændingspædagoger til psykoterapeuter, coaches og eksperter i virksomhedsudvikling. Hos os går du direkte til eksperten.
Ydmyg tilgang
Gennem årene har vi deltaget i en række forsknings- og udviklingsprojekter for blandt andet Arbejdsmarkedsstyrelsen – med spændende resultater og konklusioner til følge. Vi har en ydmyg og nysgerrig tilgang til alle opgaver. Vi lærer af alt, hvad vi – og andre – gør, og vi bruger vores viden til at skabe resultater, der har effekt.
Nedbryder muren
JobCare har gennem mange år løst opgaver for både private og offentlige kunder, og vi har et bredt netværk i både det private og det offentlige Danmark – et netværk, der hjælper os med at nedbryde muren mellem de offentlige og private systemer.