top of page
Several Open Books

Har du opgaver i din virksomhed, der ikke bliver løst i det daglige?

Er der faglærte medarbejdere i din virksomhed, som bruger tid på at løse ufaglærte opgaver?
Så er jobs til borgere på offentlig forsørgelse måske løsningen.
Det kan være få ordinære timer om ugen afhængigt af mulighederne og behovet i din virksomhed.

 

Jobs kan f.eks. være:

• Pakke- og lagerarbejde
• Kundebetjening
• Rengøring og oprydning – inde og ude
• Kørselsopgaver
•Små håndværksopgaver (maler, tømrer)
• Kantinearbejde
• Serviceopgaver for de øvrige medarbejdere (gå til hånde)
•Andre opgaver, I har brug for at få løst

 

Hvad får du ud af, at ansætte en medarbejder i job få timer om ugen?
• Du får løst løbende småopgaver på et lavt ugentligt timetal.
Timetallet kan øges, efterhånden som medarbejderen opbygger flere kompetencer i jobbet. Du får en fleksibel medarbejder. Medarbejderen kan fx. træde til under ferie, sæsonarbejde eller ved et pludseligt opstået behov.
• Du får mulighed for at afprøve samarbejdet og afklare, om der er et godt match.
• Du kan have en medarbejder ansat i få timer, samtidig med at han/hun er i virksomhedspraktik i din virksomhed og oplæres i nye arbejdsopgaver, som på sigt kan aflønnes ordinært.

 

Hvem er job på få timer særligt relevant for?
Alle borgere på kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelsesydelse, jobafklaring og I ressourceforløb kan få et job få timer ugentligt, samtidig med at de modtager en supplerende offentlig ydelse.

 

Hvad får din nye medarbejder ud af det?
• Din nye medarbejder får en fod indenfor på arbejdsmarkedet.
• Erfaringerne viser, at ordinær ansættelse i en virksomhed få timer ugentligt er et første skridt på vej til selvforsørgelse.
• Selv få timers arbejde kan være med til at sikre medarbejderen en bedre økonomi.
• Borgeren får mulighed for at afprøve sine kompetencer på en rigtig arbejdsplads ved at løse rigtige opgaver og får hermed en fornyet tro på, at han eller hun kan indgå i et ordinært job.

 

Hvad skal du vide, når du ansætter en medarbejder i job på få timer
• Hvis arbejdstiden er på mindre end 8 timer ugentligt, er der ikke krav om et ansættelsesbevis.
• Medarbejderen er omfattet af den samme lovgivning, som gælder for andre lønmodtagere.
• Hvis medarbejderen er i job få timer om ugen og samtidig er i praktik i virksomheden, er det en forudsætning, at der er tale om forskellige arbejdsfunktioner.

 

JobCare kan hjælpe med:
• At matche jeres behov for, at få løst konkrete arbejdsopgaver med de nye medarbejderes kompetencer.
• At yde praktisk støtte og vejledning i forbindelse med ansættelsen.
• At bidrage som en tæt og kompetent sparrings- og rekrutteringspartner hele vejen igennem.

bottom of page